Everyday A Painting

Fortælletilstand

Kyklopen

Odilon Redon · ca. 1914 · Olie på pap monteret på panel · 65.8 x 52.7 cm · Kröller-Müller Museum

En kæmpe betragter en sovende nymfe over en blomstrende højderyg. Redon gør deres ulige størrelse og ugengældte kærlighed til et drømmeagtigt møde.

Kyklopen af Odilon Redon: bag en klippefyldt, blomsterdækket bjergkam rejser en kæmpe med ét enormt øje sig mod en bleg himmel og ser ned på nymfen Galatea, der ligger sovende og nøgen på en skråning i klare, drømmeagtige farver nedenfor.
Kyklopen, Odilon Redon, ca. 1914. Wikimedia Commons · Odilon Redon · Kyklopen · ca. 1914 · Kröller-Müller Museum (KM 103.098) · Offentligt domæne
  1. En kæmpe kigger frem over et bjerg. Han er forelsket.
  2. Ét enormt øje. For Redon stod det ofte for sjælen.
  3. Det er Galatea, en havnymfe, der sover. Hun elsker en anden.
  4. Søde farver overalt. Museet siger, at de gør ham mere truende.
  5. Han er enorm. Hun er bitte lille. Et helt bjerg imellem dem.
  6. Hos Ovid knuser han hendes elskede under en klippe. Redon maler kun blikket.

Kyklopen er et maleri af Odilon Redon fra omkring 1914, hvor den enøjede kæmpe Polyfem iagttager den sovende havnymfe Galatea bag et bjerg; det tilhører Kröller-Müller Museum i Otterlo i Nederlandene.

Hvad viser Redons Kyklopen?

Et kæmpestort øje viser sig over højderyggen, mens en lille skikkelse sover blandt blomsterne nedenfor. Redon placerer kyklopen Polyfem og havnymfen Galatea i et landskab, der synes at høre til en drøm. Deres ulige størrelse virker straks foruroligende.

Øjet fanger opmærksomheden før kæmpens delvist skjulte krop. Dets mørke centrum træder frem mod hans varmt farvede ansigt og den blege himmel. Det runde hoved kan virke mildt, men det faste blik kan også føles påtrængende. Billedet giver plads til begge reaktioner.

Hvorfor er kyklopens øje så stort?

Galatea ligger og sover, uvidende om iagttageren over sig. Hendes blege krop er omgivet af tætte farvefelter. Kontrasten mellem hendes hvile og hans vagtsomhed giver scenen spænding uden nogen synlig konfrontation.

Farven bærer en stor del af fortællingen. Blomster, grønt, gult og tågede former smelter sammen til et forestillet terræn. Landskabet kortlægger ikke et genkendeligt sted, men lader farve og tekstur bære stemningen i mødet.

Kröller-Müller Museum kalder det unaturligt store øje maleriets mest iøjnefaldende del og forklarer, at øjet i Redons værk ofte er et symbol på menneskets sjæl og på den mystiske, ukendte indre verden. Så måske gør øjet to ting på én gang: udspionerer Galatea og åbner et vindue ind til kæmpens egen indre verden. Museet tilføjer, at de usædvanligt klare farver forstærker truslen fra kæmpen, eller rettere fra øjet. Blomsternes sødme ophæver ikke faren. Den skærper den. (Kröller-Müller Museum)

Hvordan komponerede Redon Kyklopen?

Forskellen i målestok holder de to skikkelser adskilt. Polyfem rejser sig bag højderyggen; Galatea ligger på en lille beskyttet plads nedenfor. Bjerget skjuler kæmpen og danner samtidig en barriere mellem ham og den sovende skikkelse.

I myten er Polyfems kærlighed til Galatea ugengældt: hun elsker Akis. Redon lader denne større historie ligge uden for billedet. Han koncentrerer sig om det at betragte og gør en mytologisk episode til et møde, hvis udfald forbliver uset.

Hvad sker der så i myten?

Som symbolist brugte Redon fantasi og antydninger til at udforske indre oplevelser. Her kan det overdimensionerede øje blive mere end et anatomisk træk: det giver selve det at betragte en næsten selvstændig tilstedeværelse. Det strålende landskab gør den sære scene både tillokkende og urolig.

Redon standser historien, før den bliver voldelig. I Ovids Metamorfoser fortæller Galatea selv, hvad der skete bagefter. Polyfem, der synger på en bakke, får øje på hende sammen med Acis, river et kæmpe stykke ud af bjerget og slynger det; det begraver den unge mand. Blod siver frem under klippen, og Galatea gør det eneste, skæbnegudinderne tillader: Hun forvandler Acis til en flod, der bærer hans navn. Intet af det malede Redon, kun iagttagelsen. Billedet blev til omkring 1914, cirka to år før hans død i 1916, og Kröller-Müller Museum kalder det et af den symbolistiske kunsts mesterværker. (Perseus Digital Library (Ovid, Metamorphoses 13))

Polyfem forbliver halvt skjult bag højderyggen, mens Galatea sover nedenfor. Afstanden mellem dem lader os overveje hans vagtsomhed, hendes uvidenhed og landskabets skønhed. Ingen afsluttende gestus afgør disse modstridende indtryk.

Detaljerne i overblik

  1. En kæmpe kigger frem over et bjerg. Han er forelsket.
  2. Ét enormt øje. For Redon stod det ofte for sjælen.
  3. Det er Galatea, en havnymfe, der sover. Hun elsker en anden.
  4. Søde farver overalt. Museet siger, at de gør ham mere truende.
  5. Han er enorm. Hun er bitte lille. Et helt bjerg imellem dem.
  6. Hos Ovid knuser han hendes elskede under en klippe. Redon maler kun blikket.

Kilder og videre læsning

Udforsk et andet maleri

Gennemse hver malerihistorie · Ofte stillede spørgsmål