Everyday A Painting

Fortælletilstand

Mødet på tårntrappen

Frederic William Burton · 1864 · Akvarel og gouache på papir · 95,5 x 60,8 cm · National Gallery of Ireland

To elskende mødes på en smal trappe. Hildebrand kysser Hellelils ærme, mens hendes bortvendte krop giver omfavnelsen afskedens spænding.

Mødet på tårntrappen af Frederic William Burton: en kvinde i lang blå kjole vender sig bort på en smal stentrappe, mens en soldat i ringbrynje bøjer sig frem for at kysse hendes arm.
Mødet på tårntrappen, Frederic William Burton, 1864. Wikimedia Commons · Frederic William Burton · Mødet på tårntrappen · 1864 · National Gallery of Ireland · Offentligt domæne
  1. Irlands yndlingsmaleri. Og en kærlighed med ét problem: hendes far.
  2. Han kysser ikke hendes læber. Han kysser hendes ærme.
  3. Hendes arm bliver i hans. Resten af hende er på vej væk.
  4. Ringbrynje mod blødt blåt. Han er hendes vagt, fra en gammel dansk ballade.
  5. Hendes far hader det. Han beordrer et angreb på Hildebrand.
  6. Angrebet dræber ham. Maleriet bor i et mørkt skab, der åbnes to timer om ugen.

Mødet på tårntrappen er en akvarel fra 1864 af Frederic William Burton, der viser Hellelil og Hildebrand, vagten hun elsker, i en afskedsomfavnelse på en smal trappe i en fortælling fra en dansk middelalderfolkevise; den tilhører National Gallery of Ireland.

Hvem er Hellelil og Hildebrand?

Hellelil og Hildebrand mødes på en smal stentrappe. Burton hentede historien fra en middelalderlig dansk folkevise om en ung kvinde og den vagt, hun elsker. Navnene gør nærheden til et øjeblik i et bestemt, ulykkeligt kærlighedsforhold. (National Gallery of Ireland)

Trappen indrammer det stille møde tæt. Da de passerer hinanden, bøjer Hildebrand sig for at kysse Hellelils blå ærme ved armen. Den korte berøring giver afskeden vægt, mens hendes bortvendte krop antyder, at hun bevæger sig væk.

Hvad afslører deres bevægelser?

Hænderne gør berøringen præcis. Hildebrand trækker hendes arm ind til sig; en af Hellelils hænder hviler mod stenen ved siden af. Det blå ærme forbinder kroppene, samtidig med at deres forskellige retninger antyder adskillelse.

Hellelil vender sig væk, mens armen bliver i omfavnelsen. Drejningen er billedets kerne: tilknytning og afsked findes i samme stilling. Det sænkede hoved og den lange fletning leder blikket langs den blå kjole mod trinene.

Hildebrands ringbrynje møder ærmets bløde blå stof. De små metalringe står i kontrast til stoffet og hans røde tunika. Dragten viser en krigerisk verden, men den centrale gestus er øm og tilbageholdt.

Værket er akvarel og gouache på papir. Burton skelner mellem stof, sten, hud og metal med fine detaljer; mættet blåt og rødt fremhæver figurerne i den mørke passage. Præcisionen giver det korte møde en varig tilstedeværelse.

Hvad betyder maleriet?

I folkevisen modsætter Hellelils far sig forholdet og beordrer et angreb på Hildebrand; volden ender med den elskedes død. Burton vælger omfavnelsen frem for denne slutning. Det tragiske udfald gør den synlige ømhed mere påtrængende. (National Gallery of Ireland)

Trappen bringer de elskende tæt nok på til at røre hinanden, men giver dem kun lidt plads til at blive sammen. Hård sten omslutter blødt stof og bøjede kroppe. Berøringen hænger mellem møde og afsked.

Bag om billedet: hvordan historien om Hellelil og Hildebrand ender, hvad der skete siden, og hvad det betyder

Værkprofil

  • Titel: Mødet på tårntrappen
  • Kunstner: Frederic William Burton
  • Datering: 1864
  • Teknik: Akvarel og gouache på papir
  • Mål: 95,5 x 60,8 cm
  • Samling: National Gallery of Ireland

Hvordan ender historien om Hellelil og Hildebrand? Tragedien, Burton ikke malede

På en trappe trækker en mand i ringbrynje sin elskedes arm ind til sig og kysser hendes ærme. Det ligner en sød kærlighedsscene, men historien har en fortsættelse, som maleriet ikke viser. Burton hentede sit motiv fra en dansk middelalderfolkevise: kærligheden mellem en ung kvinde, Hellelil, og Hildebrand, hendes vagt.

Deres kærlighed havde én afgørende forhindring: Hellelils far. I folkevisen modsætter han sig forholdet og beordrer et angreb på Hildebrand, og volden ender med den elskedes død. I det øjeblik du kender slutningen, får billedets sødme en helt anden betydning.

Burton valgte ikke den voldsomme scene. Han malede en omfavnelse, der kan ligne parrets sidste møde. Hellelil vender ansigtet bort, og hendes krop er allerede på vej videre hen ad trappen, men armen bliver i hans. Hildebrand kysser ikke hendes læber, men hendes ærme. Se igen med slutningen i tankerne, og den lille berøring begynder at ligne et afskedsritual.

Ringbrynjen og den røde kjortel viser, at han hører til krigens verden. Alligevel byder han her kun på denne afdæmpede gestus. Den smalle stentrappe fører de to så tæt sammen, at de kan røre hinanden, men giver dem næsten ingen plads til at være sammen. Maleriet lader dig mærke slutningen uden nogensinde at fortælle den, og deri ligger dets stille kunst.

Kilder: onlinecollection.nationalgallery.ie · en.wikipedia.org

Hvad der skete siden: Irlands yndlingsmaleri, og et af de sværeste at få at se

Akvarellen, malet i 1864, tilhører i dag National Gallery of Ireland og er blevet kaldt Irlands yndlingsmaleri. Et billede af en dødsdømt kærlighed blev en national favorit.

Alligevel er det ikke let at få at se. Som regel opbevares det i et mørkt skab, der kun åbnes to timer om ugen. De adskilte elskende viser sig sjældent, ikke kun i fortællingen, men også på museet.

Er du heldig at finde skabet åbent, så se først efter Hellelils blå ærme. Det krydser mellem deres kroppe og forbinder dem, samtidig med at det viser, hvordan kroppene drejer hver sin vej. Sammenlign derefter de bitte små ringe i Hildebrands ringbrynje med stoffets blødhed. Du bliver måske overrasket over, hvor fint akvarel og gouache på papir kan skelne stof, sten, hud og metal fra hinanden.

Kilder: onlinecollection.nationalgallery.ie

Kort sagt: hvad et kys på ærmet rummer

Kærligheden mellem Hellelil og Hildebrand ender med det angreb, hendes far beordrede, og hendes elskedes død. Alligevel malede Burton intet af den slutning. Han valgte et kys på ærmet i stedet for på læberne og en arm, der bliver tilbage, mens kroppen allerede er på vej væk. For os, der ved, hvordan det ender, gør stilheden så meget mere ondt.

Som sød kærlighedsscene er det smukt; som forspil til en tragedie er det endnu mere gribende. At det rummer begge måder at se på i ét og samme billede, er måske netop grunden til, at det stadig er så elsket.

Detaljerne i overblik

  1. Irlands yndlingsmaleri. Og en kærlighed med ét problem: hendes far.
  2. Han kysser ikke hendes læber. Han kysser hendes ærme.
  3. Hendes arm bliver i hans. Resten af hende er på vej væk.
  4. Ringbrynje mod blødt blåt. Han er hendes vagt, fra en gammel dansk ballade.
  5. Hendes far hader det. Han beordrer et angreb på Hildebrand.
  6. Angrebet dræber ham. Maleriet bor i et mørkt skab, der åbnes to timer om ugen.

Hvor hænger »Mødet på tårntrappen«?

National Gallery of Ireland · Dublin

Tjek udstillede værker, særlige datoer og adgangsbetingelser.

Officiel besøgsinformation ↗

Kilder og videre læsning

Udforsk et andet maleri

Gennemse hver malerihistorie · Ofte stillede spørgsmål